Velkommen til Kano og Kajakklubben Gudenaa

Ny app til kilometerregistrering – og endelig rejsegilde

Hej medlemmer, 

en del af jer har allerede opdaget, at der er kommet en ny opgraderet app til GoMember/Rokort.

Her er vedhæftet en kort guide til installation og brug af app’en.

Vi beder jer bruge app’en når i går på vandet her mens vi venter på byggeriet. Det er naturligvis af sikkerhedsmæssige årsager, som det fremgår af vores sikkerhedsbestemmelser §2.

Derudover bruger bestyrelsen rokort-statistikken som beslutningsgrundlag for, hvilke klubbåde der står for udskiftning – det er særligt de både der ikke registreres kilometer på. Så har du en båd du er glad for, så sørg for at registrere dine kilometer.

Der skal i øvrigt lyde en stor ros til vores medlemmer, det er SÅ dejligt at se så mange af jer på vandet, trods de udfordringer vi har med omklædning osv. i øjeblikket. Men det viser at det ER muligt at ro, så kom frit frem og tag en tur på vandet, og tag samtidig et kig på vores kommende faciliteter. Man kan rigtig fornemme rummenes størrelse nu! Vi håber meget, at vi kan holde årets julefrokost i vores nye stue, men ingen kender dagen i morgen, så vi krydser fingre for, at alt går glat de kommende måneder.

Som i også kan se på guiden til GoMember/Rokort, afholder vi klubmesterskaber lørdag den 29. august – kom og vær med til en hyggelig dag i din klub.

Her er lidt stemningsbilleder fra rejsegildet, der blev afholdt den 11. august.

Mange hilsner fra

Bestyrelsen